Dido Sotiriou, 1909-2004, græsk forfatter født i Aydin i Lilleasien. Ud fra en venstreorienteret humanistisk synsvinkel behandlede hun i sine realistiske romaner Grækenlands politiske og sociale konflikter i 1900-t. Hun blev internationalt kendt for sit hovedværk Blodig Jord fra 1962, som fortæller om livet i den græske befolkning i det tyrkiske Lilleasien i den skæbnesvangre periode frem til 1922, da Den Græsk-tyrkiske Krig førte til opløsning af de græske samfund dér.