Diane Keaton

Faktaboks

Diane Keaton
født:
5. januar 1946

Diane Keaton i komediedramaet "Smother" (2008).

.

Diane Keaton, f. 5.1.1946, amerikansk skuespiller og instruktør. Diane Keaton fik sit gennembrud på Broadway i Hair (1968) og spillede året efter over for Woody Allen i Play It Again, Sam.

I 1972 gentog hun rollen på film (Mig og Bogart) og blev derefter Allens muse i bl.a. Sleeper (1973, Mig og fremtiden), Annie Hall (1977), Manhattan (1979) og igen i Manhattan Murder Mystery (1993, Manhattan mordmysteriet).

Diane Keaton har desuden haft karakterroller i Godfather-trilogien (1972, 1974, 1990) og i Looking for Mr. Goodbar (1977) og fx de historiske dramaer Reds (1981) og Mrs. Soffel (1984).

I den seneste halvdel af sin karriere har hun haft en række komiske roller i fx Something's Gotta Give (2003, Når du mindst venter det) og Because I Said So (2007). Som instruktør har hun især virket inden for tv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig