Faktaboks

Diane Julie Abbott
Født
27. september 1953
Diane Julie Abbott

Diane Julie Abbott. Foto fra 2017.

Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Diane Abbott er en britisk Labour-politiker, som har været valgt til Underhuset i Det Britiske Parlament siden 1987. Abbott var den første sorte kvindelige parlamentsmedlem i britisk historie, og under Jeremy Corbyns tid som partileder fungerede hun som skyggeindenrigsminister fra 2016 til 2020. Hun tilhører partiets venstrefløj og stemte imod partiledelsen adskillige gange, da Tony Blair var partileder og premierminister. Abbott markerede sig som en stærk modstander mod Storbritanniens deltagelse i krigen i Irak i 2001, og hun var tillige en meget åben kritiker af fornyelsen af landets Trident-atomvåben.

Diane Abbott kommer fra en jamaicansk-britisk familie og er uddannet fra Harrow County Grammar School og Cambridge University.

Hun stillede op som venstrefløjens bud på ny formand ved formandsvalget i partiet i 2010, men tabte stort til Ed Miliband. Efter formandsvalget udpegede Ed Miliband hende til skyggesundhedsminister. Siden 2019 har Abbott været menigt medlem (backbencher) i Underhuset.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig