devolution (regionalt selvstyre)

Storbritannien er i udgangspunktet en enhedsstat (unitary state) i forfatningsmæssig forstand med fuld central jurisdiktion over alle dele af den multinationale britiske stat udøvet fra centralregeringen i Westminster i London. Frem til 1998 var dette fortsat tilfældet. Alle politiske beslutninger blev truffet i og administreret fra London. De samme landsdækkende politiske partier stod for den politiske repræsentation i parlamentet i London med medlemmer valgt i England, Skotland og Wales i forhold til disses befolkningstal. Dog var situationen en anden i Nordirland, som havde egne politiske partier med repræsentation i parlamentet.

Tony Blairs Labourregering, som kom til magten efter valget i 1997, gennemførte en række reformer af den britiske forfatning. Den nok væsentligste af disse reformer var lovgivningen om devolution, som gennemførtes efter afholdelse af folkeafstemninger om emnet i Skotland, Wales og Nordirland. Tidligere folkeafstemninger i Margaret Thatchers lange regeringsperiode havde forkastet det delvise selvstyre til de tre regioner, men i 1997 var der flertal i alle tre.

Dermed indledtes en proces, der har forandret det britiske politiske landskab og delvist måden, hvorpå landet regeres. Efter oprettelsen af The Scottish Parliament i 1999 har Skotland været delvist regeret af sit eget parlament. Med The Welsh National Assembly, som blev oprettet samme år, fik Wales også sin egen regionale selvstyreforsamling, om end med mindre udstrakt selvstyre end Skotland. Og også Nordirland har nu (igen), med dets Northern Ireland Assembly, efter mange års direkte styre fra London, et system med delvist selvstyre. De tre selvstyreparlamenter har kompetence til at vedtage primær lovgivning inden for alle områder, som ikke udtrykkeligt er placeret i London.

Devolution har ført til en asymmetrisk magtfordeling i Storbritannien, idet selvstyre i forhold til parlamentet i London kun er givet til en relativt lille del af den britiske befolkning: Til skotterne (8%), Waliserne (5%) og Nordirerne (3%); dvs. i alt 16% af den britiske befolkning. Den resterende og langt største del af den britiske befolkning, den engelske, har ikke fået udlagt delvist selvstyre og må dele det centrale parlament med de tre øvrige dele af kongeriget, som hver især også har deres egne politiske organer.

En særlig problematik gemmer sig bag udtrykket ‘the West Lothian question’. Udtrykket henviser geografisk til Skotland, men gælder også i princippet for Wales og Nordirland.

Med devolution fik Skotland sit eget parlament, med opstillingsret og stemmeret forbeholdt indbyggerne i Skotland, der kan træffe egne beslutninger på en række politiske områder. Samtidig med at de har deres eget parlament, vælger skotterne i alt 59 (ud af i alt 650) medlemmer af Underhuset i Det Britiske Parlament i London. Disse har selvfølgelig ret til at være med til at behandle og stemme om alle lovforslag; også sådanne der kun vedrører England, mens parlamentsmedlemmer valgt i England ikke har indflydelse på, hvad der debatteres og lovgives om i det skotske parlament.

Dette har været med til at fremme engelsk nationalisme og et forslag fra Conservative Party om EVEL (English Votes for English Laws); altså at det kun skal være engelske parlamentsmedlemmer, der kan stemme i sager, der alene vedrører England. Et sådant forslag blev fremsat af David Cameron i 2015, men det er endnu ikke blevet implementeret.

Det grundlæggende problem er en oplevelse i England af, at Skotland er overrepræsenteret på bekostning af England i det britiske politiske system. En følelse, der ikke bliver mindre af, at Skotland dels allerede har haft én folkeafstemning om løsrivelse fra England, dels presser på for at få endnu en.

Labour Party udgav i december 2022 en rapport – Report of the Commission on the UK's Future. Kommissionen var ledet af tidligere premierminister Gordon Brown. Rapporten lægger op til omfattende ændringer af den britiske stats politiske indretning. Den foreslår bl.a. at det 100% ikke-valgte House of Lords nedlægges og erstattes af en regionalt valgt 'senat' – valgt både i de engelske regioner og i Skotland, Wales og Nordirland.

Hvis rapportens anbefalinger gennemføres efter en evt. Labourvalgsejr ved det næste parlamentsvalg, vil det medføre afgørende ændringer af den eksisterende ordning med devolution.

• Labour Party
• Conservative Party
• Det Britiske Parlament
• Storbritanniens forfatning
• Skotsk uafhængighed