Deutsches Schauspielhaus Hamburg, tysk teater bygget 1900 i wienerbarokstil som et "Bollwerk gegen die Herrschaft des schlechten Geschmacks".

Det blev en af Tysklands betydeligste scener med en række vigtige kunstneriske ledere, hvoraf den umiddelbart bedst kendte er Gustaf Gründgens, der ledede den 1955-63 med vægt på et klassisk repertoire med sig selv i store roller.

Senere har det været et teater for fornyelse med vægt på et moderne repertoire. Huset blev 1933 overtaget af staten. Det rummer i dag tre scener, Schauspielhaus (Tysklands største teatersal med 1397 pladser), studioscenen Malersaal og Neues Cinema.

Teatret samarbejder med Volksbühne Berlin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig