Deutsche Christen (DC) var en nationalsocialistisk bevægelse inden for tysk protestantisme fra 1932 til 1945. DC mente, at kristendommens jødiske træk, især læren om synd og forsoning, var skyld i dens fjernhed fra folket. Derfor ønskede de en tysk kristendom med Jesus som arisk helt og Martin Luther som stifter af en nationalreligion.

Faktaboks

Også kendt som

Tyske Kristne

I 1933 brugte Adolf Hitler bevægelsen i sit forsøg på at skabe en regimetro "rigskirke". DC vandt magten i de fleste protestantiske landskirker, men udløste derved kirkekampen; mange præster og menigheder forkastede DCs forfalskning af kristendommen. Da DC fra 1934 tabte indflydelse, vendte nazistpartiet tilbage til sit oprindelige kirkefjendskab.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig