Deutsch-Nienhof, herregård i Holsten, sydvest for Kiel. Hovedbygningen er opført ca. 1580 som et trefløjet, tårnløst anlæg, der gennem mange ombygninger, senest 1907-09, har bevaret samme grundstruktur. Gårdfacaden har klassicistiske detaljer, muligvis fra en ombygning ca. 1792. På Deutsch-Nienhof findes et offentligt tilgængeligt arkiv og et stort bibliotek vedrørende Slesvig-Holstens historie.

Godset, der i 1500-t. tilhørte slægten Rantzau, var fra 1770'erne i den holstenske slægt von Hedemann-Heespens eje; historikeren Paul von Hedemann-Heespen (1869-1937) har skrevet flere værker om hertugdømmernes historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig