Det Tyske Forbund

Det Tyske Forbund, Deutscher Bund, forbund af tyske stater. Det oprettedes efter Wienerkongressen ved forbundsakten af 8.6.1815 og omfattede 35 lande og fire fristæder. Det Tyske Forbund havde til opgave at sikre landenes selvstændighed og suverænitet; det styredes af en forbundsdag, der mødtes i Frankfurt am Main. Forbundsdagen mødtes i plenum eller i et snævrere råd, Forbundsregeringen. I begge organer var indflydelsen gradueret efter medlemslandenes status.

Holsten og Lauenburg indgik i forbundet, og den danske konge var i sin egenskab af hertug over disse lande repræsenteret i Forbundsdagen.

Det Tyske Forbund opretholdt en forbundshær, men fik ellers ikke betydning for tysk enhed før 1848, da det blev udgangspunktet for forsøget på etablering af en tysk centralmagt, og hvor forbundshæren blev sat ind over for Danmark i Treårskrigen (1. Slesvigske Krig). Enhedsbestræbelsernes nederlag svækkede forbundet, som blev skueplads for rivaliseringen mellem Preussen og Østrig. En betydelig del af forbundets aktivitet i disse år var vendt mod Danmark omhandlende Hertugdømmernes stilling.

Konflikten mellem Preussen og Østrig og dets sydtyske allierede i 1866 førte til Preussens udmeldelse og efter Østrigs nederlag til forbundets ophør.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig