Det Organiske Reglement var to statutter, der blev indført i Valakiet og Moldavien i henholdsvis 1831 og 1832, få år efter at det forhadte fanariot-regime (græske fyrster fra Konstantinopel) i de to fyrstendømmer ophørte. De to statutter udgjorde det forfatningsmæssige grundlag for det russiske protektorat i de fyrstendømmerne i årene 1831-1854.
Rusland fik efter sejren over Osmannerriget i 1829 den militære kontrol over fyrstendømmerne og accepterede at have "indfødte" (organiske) fyrster fra Moldavien og Valakiet som regenter som erstatning for fanarioterne fra Osmannerriget.
Derfor fik fyrstendømmernes elite ved reglementets indførelse i Valakiet i 1831 og i Moldavien i 1832 et vidtstrakt selvstyre. Det var et magtskifte fra de to fyrster til nogle få bojarfamilier.
Der blev etableret en administration bestående af et ministerråd sammensat af en udenrigs-, en indenrigs- og en finansminister. Den udøvende myndighed lå hos de to fyrster, hospodarer, mens landdagene, der domineredes af storgodsejere, bojarer, havde lovgivningsmagten. Der skabtes desuden et nyt retsvæsen, som på papiret var uafhængigt af den udøvende magt.
De organiske statutter blev brændt af oprørerne i sommeren 1848, men genindført, efter at Rusland og Osmannerriget havde slået revolutionen ned. Efter Krimkrigen og Paristraktaten i 1856 fik de to fyrstendømmer et nyt regime.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.