Det Nationale Integrationsråd hed indtil 1. januar 2022 Rådet for Etniske Minoriteter. Det er et dansk rådgivende organ, som varetager en del af det formaliserede samarbejde mellem staten og de etniske minoriteter. Rådet blev oprindeligt nedsat i 1999 i henhold til Integrationsloven til erstatning for det tidligere råd af samme navn, der fra sin oprettelse i 1985 til 1994 bar navnet Indvandrerrådet.

Det Nationale Integrationsråd har til opgave at informere om og nuancere debatten om integration i Danmark. Det handler såvel om hvor der har været succes med integration, og hvor der er udfordringer. Rådet er høringsberettiget i relation til lovforslag, og skal bidrage til debatten med kommentarer til analyser og målinger indenfor området. Rådet rådgiver samtidig ministeren på området.

Rådet er sammensat af 5 medlemmer inklusiv formanden som er udpeget af ministeren, 3 fra landets største kommuner samt 5 medlemmer fra landets integrationsråd.

Rådet udgiver forskellige rapporter i relation til integrationsområdet, herunder eksempelvis også for at fremme valgdeltagelsen.

Se mere om rådet her:

DNIR — Det Nationale Integrationsråd

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig