Det Lille Turnéteater, turnerende dansk børneteater, grdl. 1990 og siden drevet af skuespiller Peter Holst (f. 1955). I begyndelsen spillede Holst soloforestillinger som fantasiæggende, medrivende fortælleteater, bl.a. Odysseus (1994). Musikermedvirken har været et væsentligt element, og medspillere er kommet til, fx i Hamlet, fremstillet af to skuespillere og to musikere (1999), som indgik i Kronborgfestspillene 2001. Nils Holgersens forunderlige rejse (2000) opførtes i en teaterbus.