Det Levende Søkort, DLSK, navigationsprogram til sejlere, udviklet til pc i 2000 af Kort & Matrikelstyrelsen i samarbejde med Dansk Sejlunion og en række offentlige myndigheder, herunder Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen.

Det Levende Søkort indeholdt en informationsdatabase med bl.a. havne- og brodata, et planlægningsværktøj med mulighed for ruteplanlægning og informationssamling og en kortplotterfunktion, der fungerede sammen med en GPS. Navigationsprogrammet opdateredes i flere efterfølgende versioner.

Det Levende Søkort blev nedlagt i 2014.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig