Det Japanske Hav

Det Japanske Hav, Nihonkai, havet mellem Japan og det asiatiske fastland, randhav til Stillehavet; 1 mio. km2. Det Japanske Hav er dybt, men er dog et vigtigt fiskeområde for kyststaterne; bl.a. fanges store mængder blæksprutter. Vintermonsunen fra fastlandet passerer Det Japanske Hav og giver det vestlige Japan store nedbørsmængder, bl.a. som sne.

Det store hav var med til at muliggøre Japans historiske isolation fra nabolandene, da kejseren længe forbød bygning af større skibe i Japan. Modsat har det for Rusland længe været en vigtig forbindelse til verdenshavene med bl.a. den store flådehavn Vladivostok.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig