Det Evige Evangelium, (lat. Evangelium æternum), centralt begreb i Joachim a Fiores eskatologiske lære om verdenshistoriens tre epoker (jf. Joh. Åb. 14,6): Faderens tid (indtil Jesu fødsel), Sønnens tid (indtil ca. 1260) og Helligåndens tid (indtil verdens ende). Navnet og dateringen af Sønnens tid stammer fra tiden efter Joachims død i 1202.