Det Dyreetiske Råd

Det Dyreetiske Råd, råd nedsat i 1992 i medfør af Dyreværnsloven af juni 1991. Rådet, som nedsættes og udpeges af fødevareministeren, består af en formand og mindst 11 andre medlemmer, som udpeges for tre år ad gangen. To medlemmer udpeges efter indstilling fra dyreværnsorganisationer, to medlemmer efter indstilling fra landbrugets organisationer og et medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet. De øvrige medlemmer udpeges uden nærmere indstilling, men man har lagt vægt på, at der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i en række områder, som er af betydning for rådets arbejde.

Rådet skal ud fra "en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyreværn" og kan udtale sig vedrørende spørgsmål inden for dyreværn. På justitsministerens begæring skal rådet desuden give udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivning om dyreværn.

Siden Det Dyreetiske Råd blev nedsat, har det fremsat et antal skriftlige udtalelser. Kernen i rådets arbejde er en række rapporter, hvori forskellige former for hold eller brug af dyr bliver gjort til genstand for en nærmere diskussion. Udtalelserne munder alle ud i anbefalinger vedrørende ændrede regler og/eller ændret adfærd hos de personer eller grupper, som har ansvaret for den pågældende form for hold eller brug af dyr. I en række tilfælde har regeringen valgt at lade rådets udtalelser danne grundlag for ny lovgivning og for andre former for regelændringer.

Det Dyreetiske Råds udtalelser vedrører bl.a.:

dyreforsøg (1992) svineproduktion (1993) slagtefjerkræ (1995) økologisk husdyrproduktion (1995) brug af bioteknologi på dyr (1996) skadedyrsbekæmpelse (1997) hold af heste (1998) avl af hunde og katte (1999) medicinsk og kirurgisk behandling af familiedyr (1999) æglæggende høner (2001) kloning (2002) pelsdyrproduktion (2003) rituelle slagtninger (2005) jagt med rovfugle (2006) lystfiskeri (2013).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig