Det Danske Venstre, den del af Det Forenede Venstre, der i 1883-84 fulgte Christen Berg og den moderate Frede Bojsen efter bruddet med europæerne, Edvard Brandes og Viggo Hørup, og som politisk forbandt arven fra Bondevennerne med den grundtvigske kirke- og skolepolitik. Det Danske Venstre omfattede ca. 50 af Venstres knap 80 mandater. Mod slutningen af 1880'erne søgte grupperne igen sammen, og fra 1890 gik hovedskillelinjerne i partiet mellem de radikale (Berg, Hørup) og de moderate (Bojsen).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.