Det Danske Missionsselskab

Artikelstart

Det Danske Missionsselskab, DMS, er en uafhængig folkekirkelig organisation, grundlagt i 1821, siden 2000 del af Danmission. Fra 1800-talletss slutning var organisationen tæt knyttet til Indre Mission.

I de første år støttede DMS missionsarbejdet i Grønland og Tranquebar og udenlandske missionsselskabers virksomhed i Afrika. I 1863 påbegyndte DMS sit eget arbejde i Sydindien, og i 1896 blev de første missionærer sendt til Manchuriet, Kina. Nye missionsområder kom først til efter 2. Verdenskrig i form af Tanzania, Madagaskar, Bahrain, Kuwait, Egypten, Indien, Pakistan, Kina, Taiwan, Hongkong og Japan.

I takt med afkoloniseringen og etableringen af selvstændige kirker overgik ledelsen fra missionærer til lokale kristne. DMS' rolle ændrede sig dermed til støtte til lokale, fortrinsvis lutherske kirkers arbejde gennem udsendte medarbejdere (69 personer, 1994) og økonomiske tilskud.

Fra 1980'erne begyndte DMS også at invitere medarbejdere fra kirkerne i Afrika, Asien og Mellemøsten til at deltage i menighedsarbejde i Danmark.

I 1984 grundlagde DMS "Mødestedet" (nedlagt 2018), et kontaktcenter for indvandrere på Vesterbro i København.

Organisationen var opbygget med en basis i selvstændige foreninger 'kredse', der gennem deres repræsentanter var med til at vælge bestyrelsen vælges på det årlige repræsentantskabsmøde. Medlemsbladet Dansk Missionsblad blev grundlagt i 1834 og udkom indtil nedlæggelsen.

Støttearbejdet i Danmark ændrede sig. Kredsene svandt ind fra højdepunktet på ca. 2500 kredse i 1920'erne til under 900 ved fusionen med Santalmissionen. I stedet blev organisationen kendetegnet af et voksende antal genbrugsbutikker.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig