Det Danske Klasselotteri A/S

Det Danske Klasselotteri A/S, oprettet ved kongelig forordning af 29. juni 1753 af Frederik 5. som Det Kongelige Kjøbenhavnske Klasselotteri. Lotteriet blev givet Det Kongelige Opfostringshus som et privilegium. I 1771 fratog J.F. Struensee Opfostringshuset dets privilegium, og siden da har Klasselotteriet hørt under staten.

I 1992 blev det ved lov omdannet til Det Danske Klasselotteri A/S; det er 100% statsejet og omsatte i 2006 for 650 mio. kr. 65% af indskuddene udbetales i gevinster. Der er to lotterier om året med start i april og oktober, og hvert lotteri er opdelt i månedlige fornyelser og trækninger, klasser. Der kan købes hele, halve, kvarte og ottendedelslodder.

Tidligere skete salget sker gennem lotteriets ca. 500 kollektører og gennem lotteriets salgskontor i København, men i 2000 blev der indført salg over internettet, hvilket førte til en fordobling af salget af lodder.

Kollektørhvervet er tidligere blevet tildelt efter sociale kriterier, således at indtægter fra salget af lodder har kunnet supplere en ellers beskeden indtægt Nu tildeles ikke flere kollektørhverv, og antallet er i 2007 kun 165. Der er trækning hver måned; i 2007 havde lotteriet 410.000 numre.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig