Faktaboks

Desmond Bagley
Født
29. oktober 1923
Død
12. april 1983

Desmond Bagley var en forfatter, der opnåede stor succes med sine thriller- og actionromaner. Alle Bagleys bøger udspiller sig i eksotiske miljøer, mange af dem i Afrika hvor han var bosat i en årrække.

Debutromanen The Golden Keel (1963, dansk titel Den gyldne køl, 1966) handler om jagten på Benito Mussolinis formodede skjulte skatte. Blandt Bagleys mest yndede romaner er Juggernaut (udgivet posthumt i 1984, dansk titel Flammer i mørket, 1986).

The Freedom Trap (1971, dansk titel Med ryggen mod muren, 1975) blev filmatiseret 1973 som The Mackintosh Man og tillige udgivet under denne titel. I alt har Bagley skrevet en lille snes bøger, der alle er oversat til dansk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig