Der ewige Jude, (ty.: Den evige jøde), tysk antisemitisk propagandafilm, 70 min. Premiere 28.11. 1940 i Berlin.

Fritz Hippler er officielt krediteret som instruktør, men filmen må overvejende betragtes som et bestillingsarbejde af propagandaminister Joseph Goebbels.

Filmen er et bredt anlagt forsøg på at bringe dokumentation for jødens væsen og jøden som snylter på det sunde folkelegeme, bl.a. ved billedligt at sammenstille jøder med rotter. Til brug for filmen blev der bl.a. foretaget optagelser i ghettoen i Lodz. Som sådan er det historisk interessante optagelser, men i sagens natur bragt i en udtalt manipulerende sammenhæng. Det meste af filmen er dog citater fra allerede eksisterende dokumentar- og spillefilm, suppleret med statistiske oversigter. Mest fylder opremsningen af navne, der skal påpege jødernes skadelige indflydelse på tysk politik, finansliv og kultur før 1933.

Der ewige Jude blev ikke nogen publikumssucces, hvilket især skyldes, at Veit Harlans anderledes underholdende melodrama Jud Süss (1940, Jøden Süss) en af de mest sete film i Det Tredje Rige, havde haft premiere tidligere samme år. Hemmeligholdte opinionsundersøgelser viste, at folk indtil videre havde fået nok af film om jøder. Den kompakte informationsmængde og kommentarens belærende tone har utvivlsomt budt det gennemsnitlige biografpublikum imod. Desuden vakte en rituel jødisk slagtescene almindelig forargelse.

Der ewige Jude kan i dag anskues som et katalog over Det Tredje Riges antisemitiske idiosynkrasier. I modsætning til Jud Süss blev Der ewige Jude aldrig vist offentligt i Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig