Der Blaue Reiter

Der Blaue Reiter var en tysk kunstnergruppe af international observans, dannet 1911 i München af malerne Wassily Kandinsky og Franz Marc.

Navnet Der Blaue Reiter refererer til titlen på et maleri af Kandinsky, hvor en rytter symboliserer gennembrud og forandring, men det knytter sig også til Franz Marcs billeder med blå heste.

Gruppen havde ikke et formuleret program, og de repræsenterede ikke en bestemt kunstretning; man ønskede gennem eksperimentel frihed at vise mangfoldigheden i tidens kunst.

Der Blaue Reiter afholdt ved årsskiftet mellem 1911 og 1912 en udstilling med 14 deltagere; foruden Kandinsky og Marc var de vigtigste August Macke, Robert Delaunay og Henri Rousseau.

I foråret 1912 blev der udstillet kunst på papir, og i årene 1912-1914 blev en vandreudstilling, som var suppleret med værker af Paul Klee og andre kunstnere, vist i en del tyske byer samt i bl.a. Norge og Sverige.

Der Blaue Reiter var af stor betydning for udviklingen i 1900-tallets kunst, hvilket yderligere blev fastslået gennem almanakken Der Blaue Reiter, udgivet af Kandinsky og Marc i maj 1912 som en forbindelse til det forgangne og et meget bevidst blik ind i fremtiden.

Gruppen gik i opløsning 1914 med udbruddet af 1. Verdenskrig, men flere af dens medlemmer blev senere knyttet til kunstskolen Bauhaus, hvis idégrundlag var beslægtet med Der Blaue Reiters åbne struktur.