Depeche Mode

Depeche Mode, fremtrædende britisk techno-popgruppe, dannet i 1981 af Vince Clarke (f. 1961), synthesizer, Andrew (Andy) Fletcher (f. 1961), bassynthesizer, Martin Gore (f. 1961), synthesizer, og David (Dave) Gahan (f. 1962), sang. Efter det første album forlod Vince Clark Depeche Mode. Martin Gore overtog rollen som sangskriver og Alan Wilder (f. 1959), synthesizer, indtrådte i gruppen. Wilder forlod Depeche Mode i 1995. Gruppen fik sit første hit i England med sangen Dreaming of Me (1981), og herefter fulgte bl.a. Just Can't Get Enough (1981) og People Are People (1985), og et gennembrud i USA. Albummet Violator blev fik stor opmærksomhed, ikke mindst sangen Personal Jesus, og gruppen regnes for blandt de førende inden for synthpop-genren.

Album
1981 Speak & Spell
1982 A Broken Frame
1983 Construction Time Again
1984 Some Great Reward
1985 The Singles 81>85 (opsamlingsalbum)
1986 Black Celebration
1987 Music for the Masses
1989 Depeche Mode 101 (live)
1990 Violator
1993 Songs of Faith and Devotion
1997 Ultra
1998 The Singles 86>98 (opsamlingsalbum)
2001 Exciter
2005 Playing the Angel
2009 Sounds of the Universe

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig