Dennis Gabor, 5.6.1900-9.2.1979, ungarsk-britisk elektroingeniør, fysiker, opfinder og forfatter; professor i elektrofysik ved Imperial College of Science and Technology i London 1958-67. I 1947 opfandt Gabor holografien; for dette fik han i 1971 nobelprisen i fysik. Han udgav endvidere en række bøger om den industrialiserede verdens fremtid.