Den guddommelige komedie

Den guddommelige komedie, ital. (La) Divina Commedia, værk af den italienske forfatter Dante Alighieri, påbegyndt omkring 1307 og fuldført kort før hans død i 1321; et af verdenslitteraturens hovedværker.

Dantes ambition var at skrive et værk, der skulle være en syntese af middelalderkulturen, indeholdende svar på alle vigtige filosofiske og religiøse spørgsmål, men også rigt på naturvidenskabelige indslag, især inden for astronomien.

Det er bygget op som en rejse igennem de tre riger, Helvede, Skærsilden og Paradiset, og som vejleder på de første etaper har han den romerske digter Vergil, symbolet på den menneskelige fornuft, i Paradiset afløst af Beatrice, der repræsenterer teologien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig