Den Westfalske Fred

Fredsslutningen i Münster udgjorde den ene del af Den Westfalske Fred; maleri på kobber, 1648.

.
Licens: Brukerspesifisert

Den Westfalske Fred. Træsnit af flyveblad udsendt i forbindelse med freden i 1648. En herold forkynder freden efter 30 års krig i Europa.

.

Den Westfalske Fred, de fredsaftaler, som den 24.10.1648 formelt afsluttede Trediveårskrigen.

Den bestod af to traktater, Freden i Münster mellem den tyske kejser og Frankrig og Freden i Osnabrück mellem kejseren og Sverige med allierede. Til aftalekomplekset hører også den fred, som var indgået den 24.1.1648 mellem Spanien og De Forenede Nederlande, hvor sidstnævnte blev anerkendt som selvstændig stat.

Fredsforhandlingerne blev indledt i 1641 under dansk mægling, men Danmark havde ingen del i den endelige fred. Freden gav Frankrig kontrol over Alsace-Lorraine, mens den svenske krone fik de gamle bispedømmer Bremen og Verden, hansestaden Wismar og dele af Pommern. Schweiz blev erklæret for selvstændigt, og Frankrig og Sverige blev garanter for en nyordning af Det Tyske Riges indre forhold. Her fik den katolske kirke en lille gevinst i form af det sekulariserede kirkegods i de områder, som havde været under kejserens kontrol i 1624. I øvrigt blev rigets religiøse opdeling bekræftet, nu med officiel anerkendelse af de reformerte og med en sikring af, at hverken protestanter eller katolikker kunne majoriseres i rigets forsamlinger. Rigets mange dele blev anerkendt som reelt suveræne stater (se Landeshoheit).

På den baggrund og fordi paven ikke var medunderskriver, anses Den Westfalske Fred ofte for at være et vendepunkt i Europas historie: Her forlod man endeligt det middelalderlige univers, hvor kejser og pave i hvert fald ideologisk var de samlende overhoveder for alle, til fordel for et system af suveræne, territorielt velafgrænsede stater.

Læs mere om Trediveårskrigen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig