Den Sorte Legende er den stærkt negative fremstilling af Filip 2.s styre, især den spanske ekspansion i Amerika, i anden halvdel af 1500-tallet.

Faktaboks

Etymologi

efter spansk Leyenda Negra

Legenden opstod bl.a. pga. Antonio Pérez, der efter at være faldet i unåde hos Filip modarbejdede ham fra sit eksil i Frankrig, bl.a. med udgivelsen af Relaciones (1598). Også historikeren Bartolomé de las Casas' skarpe kritik af spaniernes fremfærd i Amerika blev brugt i den antispanske propaganda, som især blev udbredt af de protestantiske lande. Der er imidlertid ikke noget særligt belæg for hverken fremstillingen af Filip som et uhyre eller den stadig udbredte opfattelse, at det spanske kolonistyre var mere brutalt end andre europæiske kolonimagters.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig