Den Polytekniske Læreanstalt

Den Polytekniske Læreanstalt. De studerendes forhold og sammensætning har ændret sig gennem de seneste 100 år. Fotografiet tv. fra slutningen af 1890'erne viser tegnestuen i den dengang nye læreanstalt i Sølvgade i København, hvor der endnu ikke var indført elektricitet, og de studerende derfor måtte klare sig med gasbelysning. Th. ses et laboratorium på DTU på Lundtoftesletten, 1998. Undervisningsformen er nu mere tvangfri, og ingeniørstudiet tiltrækker også mange kvindelige studerende.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Den Polytekniske Læreanstalt, det nuværende Danmarks Tekniske Universitet, DTU, blev indviet den 5.11.1829 som uddannelsessted for "Kandidater i Mekanikken" (maskiningeniører) og "Kandidater i anvendt Naturvidenskab" (kemikere).

Forslaget til oprettelsen kom fra professor i matematik ved Kunstakademiet Georg Frederik Ursin (1797-1849), der egentlig havde tænkt sig en avanceret håndværksskole. Det lykkedes imidlertid et firemandsudvalg på Københavns Universitet med H.C. Ørsted i spidsen at ændre idéen, så det i stedet blev en læreanstalt for "højere teknisk Undervisning paa videnskabeligt Grundlag". Forbilledet var den franske École polytechnique, som H.C. Ørsted havde besøgt i sine unge dage. Ørsted var læreanstaltens direktør indtil sin død i 1851.

Starten var beskeden, for riget fattedes penge. Læreanstalten fik til huse i to tidligere professorboliger i Studiestræde og Sankt Peders Stræde i det centrale København. Studietiden var i begyndelsen kun to år. Det viste sig snart, at landet også manglede bygningsingeniører. Ganske vist uddannede militæret sådanne ingeniører, men til store anlægsarbejder som fx jernbanebygning måtte Danmark importere engelske ingeniører. Først i 1857 fik læreanstalten sin første lærer i vand- og vejbygning. Selvom læreanstaltens lokaler blev udvidet flere gange, led uddannelsen under konstant pladsmangel. I 1890 skete der et stort fremskridt med indvielsen af læreanstaltens bygninger på Sølvtorvet.

I 1903 blev der oprettet en egentlig undervisning i elektroteknik på initiativ af læreanstaltens direktør, G.A. Hagemann, hvorpå læreanstalten uddannede fire forskellige slags ingeniører: bygningsingeniører, elektroingeniører, fabriksingeniører og maskiningeniører. Langt senere, i 1948, indførte en kongelig anordning betegnelsen kemiingeniør i stedet for fabriksingeniør, en titel, som blev bedre forstået i udlandet.

Direktører, fra 1933 rektorer

Periode direktør/rektor
1829-51 H.C. Ørsted
1851-65 J.G. Forchhammer
1865-72 C.G. Hummel
1872-83 C.V. Holten
1883-1902 Julius Thomsen
1902-12 G.A. Hagemann
1912-22 H.I. Hannover
1922-41 P.O. Pedersen
1941-59 Anker Engelund
1959-75 Eggert Knuth-Winterfeldt
1975-77 Flemming Woldbye
1977-86 Peter Lawaetz
1986-2001 Hans Peter Jensen
2001-2011 Lars Pallesen
2011- Anders Overgaard Bjarklev

I begyndelsen af 1900-tallet krævede såvel de elektrotekniske fag som andre fag flere og flere undervisningslokaler og laboratorier. I 1929, hundredåret for læreanstaltens grundlæggelse, blev grundstenen lagt til den nye læreanstalt på Øster Vold. Byggeriet tog lang tid, bl.a. afbrudt af 2. Verdenskrig, og først i 1954 kunne bygningerne indvies. Men udvidelserne kunne fortsat ikke følge med behovet, og derfor vedtog politikerne et nyt byggeri, der blev indledt på Lundtoftesletten ved Lyngby i 1960. Her fik også det i 1957 oprettede Danmarks Ingeniørakademi til huse. Indvielsen af Lundtoftebyggeriet fandt sted den 17.5.1974.

I 1933 blev navnet Danmarks Tekniske Højskole (DTH) anvendt for første gang i en kongelig anordning, og det fortrængte efterhånden det gamle navn. Det var også i 1933, at den beskyttede titel civilingeniør anvendtes første gang. I 1994 skiftede højskolen endnu en gang navn til Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Danmarks Ingeniørakademi var oprindelig en selvstændig institution, dog med rektor fælles med Danmarks Tekniske Højskole. Ved årsskiftet 1994/95 fusionerede de to institutioner, således at DTU nu både uddanner civilingeniører med en 5-årig uddannelse og diplomingeniører med en 3½-årig uddannelse. Hertil kommer uddannelser inden for levnedsmidler, miljø og ledelse. Diplomingeniøruddannelsen afløste i 1993 de hidtidige akademi- og teknikumingeniøruddannelser (se også ingeniør). I alt havde DTU i 2005 ca. 6000 studerende og 900 forskere.

Siden 1916 har man kunnet blive dr.techn. (doctor technices). Fysikeren Julius Hartmann blev i 1918 den første dr.techn. på en afhandling om nye ensrettere og periodiske afbrydere. Indtil medio 1998 havde 228 taget en teknisk doktorgrad. I 1953 blev der indført en teknisk licentiatgrad, dvs. en videregående uddannelse med vægten lagt på selvstændig forskning. Den blev i 1988 døbt om til ph.d. (philosophiae doctor) i overensstemmelse med international sprogbrug. Ph.d.-uddannelsen, der er treårig, er blevet en stor succes. I 2005 havde DTU omkring 600 ph.d.-studerende.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Vi mangler en fagansvarlig for Tekniske uddannelser og institutioner

Vil du være fagansvarlig? Kontakt os