Den Norske Løve, orden, indstiftet af den norsk-svenske kong Oscar 2. 1904, for at Norge kunne få en ridderorden på niveau med den svenske Serafimerorden. Ordenstegnet var en oval, kronet medaljon med Norges våbenmærke, den øksebærende løve. I kæden sad øksebærende løver og Oscar 2.s monogram, der også sås omkring medaljonen med løven på bryststjernen.

Ordenen er ikke blevet uddelt efter unionsopløsningen i 1905, da Haakon 7. ikke ønskede at gøre brug af den.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig