Den Nederlandske Hævnkrig var en krig mellem Frankrig-England og Holland i 1672-1678. Ved Den Westfalske Fred i 1648 var Hollands eksistens blevet sikret, men landets dominans inden for verdenshandelen var pga. dets størrelse yderst skrøbelig.

Efter Devolutionskrigen afløste Frankrig Spanien som militær trussel, Ludvig 14. den Store ønskede at bekæmpe protestantismen i resterne af De Spanske Nederlande, Jean-Baptiste Colbert at stække Hollands søhandel.

Et dygtigt diplomatisk forarbejde ødelagde Hollands alliancesystem, og således isoleret blev landet i 1672 invaderet af Frankrig i forbund med England. Der udbrød revolution i Amsterdam, og under Vilhelm 3. af Oranje gik Holland nu diplomatisk og militært til modoffensiv.

Det lykkedes at få en fredsslutning med England i 1674 og opnå støtte fra den tysk-romerske kejser, en række store tyske fyrster og Spanien.

Krigen udviklede sig dermed til en større europæisk konflikt, hvori Den Skånske Krig var et led, og Frankrig måtte i 1678 slutte fred i Nijmegen. Derved blev Holland sikret territorialt, men svækket, da Frankrig fik sikret sig støttepunkter i de tidligere Spanske Nederlande og dermed gik styrket ud af krigen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig