Den Mæhriske Port er en indsnævring af Den Mæhriske Dal, som er en gravsænkning i det nordøstlige Tjekkiet delvis fyldt op af floden Moravas aflejringer sydvest for byen Ostrava.

Faktaboks

Også kendt som

Den Moraviske Port, på tjekkisk Moravská brána

Den få km brede Mæhriske Port, der ligger i 310 m højde, adskiller Sudeternes udløber Jeseníkbjergkæden fra Beskiderne i Karpaterbjergkæden. I dalsænkningen løber floden Oder (på tjekkisk Odra). Dalindsnævringen udgør forbindelsesleddet mellem Donaulandene og Den Polsk-tyske Slette, og den har siden middelalderen haft stor strategisk betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig