Den Jødiske Brigade, enhed under allieret kommando i 2. Verdenkrig. Efter krigsudbruddet i efteråret 1939 meldte mange jøder sig som frivillige i kampen mod Nazityskland. I 1944 oprettedes brigaden formelt som en særlig jødisk enhed på ca. 30.000 mand, og den var bl.a. aktiv ved organiseringen af den illegale jødiske indvandring til Palæstina. Brigaden nedlagdes i 1946; senere blev mange fra brigaden officerer i den israelske hær.