Den Fransk-indianske Krig

Den Fransk-indianske Krig, Den Nordamerikanske Kolonikrig, krig 1754-63 mellem Frankrig og Storbritannien om kolonimagten i Nordamerika; den blev en del af Syvårskrigen 1756-63.

Striden opstod i Ohiodalen, som både Storbritannien og Frankrig ønskede at dominere. 1754-55 stod franske kolonister stærkt i kraft af deres evne til at organisere støtte fra en række indianske stammer.

Efter en række franske sejre over bl.a. den unge general George Washington vendte billedet i 1757. Québec erobredes i 1759 og Montréal i 1760. Ved fredskonferencen i Paris fik briterne Canada fra Frankrig og Florida fra Spanien.

Krigen styrkede selvfølelsen i de amerikanske kolonier, idet den fjernede de europæiske rivaler mod nord og syd og åbnede Mississippidalen for amerikansk bosættelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig