Den Arabiske Republik Yemen, Nordyemen, off. Den Arabiske Republik Yemen, forhenværende stat på Den Arabiske Halvø; nu en del af republikken Yemen. Nordyemen var omkranset af Det Røde Hav, Saudi-Arabien og Sydyemen.

Nordyemen blev en republik efter en gruppe officerer udførte et statskup mod enevældet i Kongeriget Yemen i september 1962. Kongen mobiliserede folkelig opbakning, hvilket førte til en borgerkrig fra 1962-1970. Republikanerne vandt krigen med militær støtte fra Egypten, og herefter blev hovedstaden flyttet tilbage til Sana.

Kongeriget var blevet dannet som selvstændig nation ved Osmannerrigets opløsning i 1918, og eksisterede som republik fra 1962-1990, hvor den den 22. maj blev forenet med Sydyemen til det nuværende Yemen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig