Den Kinesiske Mur udgør ikke en enkelt lang mur, men består af en række forskellige forsvarsværker fra forskellige perioder, hvoraf de østligste dele begynder ved kysten umiddelbart vest for Pyongyang i det nuværende Nordkorea, mens ruinerne af andre forsvarsværker kan ses så langt vestpå som Yumenguan (Passet ved Jadeporten) ca. 100 km vest for Dunhuang. I 2012 opgjorde den kinesiske kulturarvsadministration resultatet af en officiel måling af samtlige forsvarsværker til 21.196 km. De første dele af disse mure kan dateres tilbage til 400-tallet f.v.t., og byggeriet ophørte med Qingdynastiets erobring af den nordlige del af Mingdynastiet i 1644.

Faktaboks

Etymologi

Definitionen på en kinesisk 'mil' (li) var gennem det meste af Kinas historie 360 skridt, men da definitionen på skridtlængden varierede, besluttede man i 1929 at fastsætte længden af en li til 0.5 km.

Også kendt som

Den Store Mur

Oprindelse

I De Stridende Staters Periode (Zhan Guo, 475-221 f.v.t.) forskansede staterne omkring Den Gule Flods (Huang He) nedre løb sig bag forsvarsmure konstrueret af stampet jord, en tradition, som kan spores tilbage til Shangdynastiets (ca. 1600-1046 f.v.t.) bymure. De nordlige stater byggede også mure langs deres nordgrænser som værn mod nomadestammerne. Da Qinstaten i 221 f.v.t. samlede det kinesiske kulturområde, forstærkede man de nordlige forsvarsværker. Ifølge historikeren Sima Qian (ca. 145-ca. 85 f.v.t.) sendte Den Første Kejser af Qin (Qin Shi Huangdi) generalen Meng Tian mod nord i spidsen for 300.000 mand, hvor "han opførte en lang mur, som fulgte terrænet, udnyttede snævre kløfter og forhindringer, og strakte sig mere end 10.000 li (kinesiske 'mil') fra Lintao til Liaodong." Resterne af denne mur, som udgør kernen i fortællingen om den kinesiske mur, kan stadig ses i det vestlige Kina. Forskere anslår, at længden på samtlige forsvarsværker opført under Qindynastiet (221-206 f.v.t.) udgør ca. 7.900 km.

The great china wall
Historisk kort over kinesiske mures tilblivelse
Af .

Senere mure

Hanmuren
Ruinerne af Handynastiets mur i det vestlige Kina nær Yumenguan
Af .

Systemet af forsvarsmure blev i stort omfang udbygget under Handynastiet (202 f.v.t.-220 e.v.t.), hvor byggeriet fulgte ekspansionen vestpå til Yumenguan. Med få kilometers mellemrum byggede man udkigs- og signaltårne, der undertiden også tjente som kaserner for de udkommanderede soldater. Handynastiets nordlige forsvarsmure strakte sig over et område på ca. 7.720 km fra øst til vest og 1.600 km fra nord til syd og var det mest omfattende af alle Kinas forsvarsværker.

Århundreders splittelse af det kinesiske område fulgte Handynastiets fald, og de nordlige stater blev ofte regeret af ikke-kinesiske semi-nomader fra nord, hvilket overflødiggjorde forsvarsværkerne. Undtagelsen i denne periode er Det Nordlige Weidynasti (386-534), som forskansede sig bag en dobbelt forsvarsmur. Da Kina atter oplevede en stabil periode som et samlet hele under Tangdynastiet (618-907), valgte man at udstationere store hære hovedsageligt bestående af ikke-kinesiske allierede lejesoldater langs nord- og vestgrænsen i stedet for at konstruere murværker. Det efterfølgende Songdynasti (960-1279) fik aldrig kontrol over de nordlige områder, som blev domineret af Liao (916-1125) og Jin (1115-1234), så derfor blev der heller ikke opført forsvarsmure i denne periode.

Liao- og Jindynastierne konstruerede til gengæld de mindre kendte, men mere end 4.000 km lange forsvarsværker mod den stigende trussel fra de mongolske nomader. Disse forsvarsværker bestod af mure, volde og voldgrave og strakte sig fra sydvest til nordøst gennem det nuværende Indre Mongoliet og Heilongjiang.

Mingdynastiets mure

Den Kinesiske Mur, som den fremstår nord for Beijing, er bygget i perioden ca. 1550-1644 i det sene Mingdynasti.

.

Det meste af den kinesiske mur, man i dag kan se nord for Beijing, er konstrueret i perioden 1567-1620. Den består som de tidligere mure af en kerne af stampet jord og skærver, men til forskel fra disse er den beklædt med mursten. Under Mingdynastiet (1368-1644) refererede man til forsvarsværket som De Ni Garnisoner (Jiu Bian), og selv om den østlige del efterhånden blev en sammenhængende mur, så bestod den vestlige del tydeligvis af isolerede befæstninger. På flere strækninger var muren i begyndelsen af 1600-tallet udstyret med kanoner, og kanontårne var placeret med ca. 500 meters mellemrum, så kanonernes rækkevidde på ca. 300 meter gjorde det muligt at beskyde fjender fra to sider.

På basis af overleverede kort samt opmålinger har kinesiske forskere beregnet den samlede udstrækning af Mingdynastiets forsvarsværk til ca. 5.820 km, hvoraf ca. 3.618 km er egentlige murværker.

Funktion

Murenes primære funktion har uden tvivl været at fungere som forsvarsværk mod nomadestammerne i nord, som jævnligt udgjorde en trussel mod de kinesiske dynastier, hvis økonomiske grundlag var de fastboende bønder. Men murene har også medvirket til holde netop disse bønder på plads, så de ikke flygtede mod nord på grund beskatning eller tvangsarbejder. Samtidig har man med opførelsen af mure haft mulighed for at regulere handelen med nomadestammerne.

I den traditionelle kinesiske selvforståelse, hvor den kinesiske kultur er centrum for den civiliserede verden, spillede muren også en rolle som allerede påpeget af den kinesiske lærde Cai Yong (133-192): "Himlen skabte bjerge og floder, Qindynastiet byggede lange mure, Handynastiet opførte fæstninger, og disse tjener alle til adskille os fra de fremmede og sondre mellem forskellige traditioner."

Som forsvarsværk var murene ikke nogen succes, selvom de udgjorde en effektiv kommunikationslinje, idet vagttårnene var placeret, så man havde visuel kontakt. I konflikterne mellem manchuerne og Mingdynastiet i første halvdel af 1600-tallet, lykkedes det fx manchuerne i 1638 at angribe og plyndre Jinan ca. 500 km syd for muren.

Myter

Efter etableringen af Qingdynastiet i 1644 kom Mingmuren til at ligge midt i riget og fik lov at forfalde. Forestillingen om en to tusinde år gammel, lang sammenhængende mur opstod i slutningen af 1600-tallet med jesuitterne, som forbandt ruinerne af Mingmuren med fortællingen om Den Først Kejser af Qin. Historien bredte sig i Europa, hvor ideen om muren som det eneste bygningsværk på jorden, der kan ses fra månen, kan føres tilbage til den engelske ekspert i oldsager William Stukeley (1687-1765). Moderne beregninger viser, at det ville svare til at kunne se et menneskehår på en afstand af 3,2 km.

Betydning i dag

Bottles of the Great Wall dry red wine
Great Wall rødvin

Efter etableringen af Folkerepublikken i 1949 blev muren fremhævet som et symbol på det kinesiske arbejdende folk og er i dag det vigtigste nationale symbol. I den nationale fortælling er muren billedet på den fredelige, ikke-aggressive stat, og muren indgår i mange statslige sammenhænge lige fra bagtæppe for møder med udenlandske statsoverhoveder til politistyrkens emblem.

Muren er også Kinas største turistattraktion, og især strækningerne tæt på Beijing besøges årligt af millioner af turister. Visse strækninger, fx Badaling, der i 2018 modtog 9,9 millioner turister, er i stort omfang rekonstrueret og genopbygget og udstyret med svævebaner og lignende.

Under den engelske betegnelse 'Great Wall' benyttes muren også i vid udstrækning i kommercielle sammenhænge, fx som navn på en Kinas kendteste rødvine, cigarer og et bilmærke.

En global afstemning med deltagelse af ca. 100 millioner mennesker, der kunne deltage via internet eller telefon, placerede i 2007 Den Kinesiske Mur blandt verdens syv nye underværker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig