Democratic Party

Democratic Party, politisk parti i Sydafrika, grundlagt i april 1989 af det systemkritiske Progressive Federal Party og to mindre liberale partier. Ved valget til trekammerparlamentet i september samme år fik Democratic Party 33 af 165 pladser i det "hvide kammer". Partiet støttede de konstitutionelle ændringer, som banede vejen for Nelson Mandelas demokratisk valgte styre i 1994.

Partiet, der siden 1999 har udgjort den vigtigste opposition til regeringspartiet ANC, kaldte sig fra 2000 Democratic Alliance.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig