Demi Moore

Faktaboks

Demi Moore
født:
11. november 1962

Demi Moore.

.

Demi Moore, egl. Demetria Guynes, f. 11.11.1962, amerikansk skuespiller; g.m. Bruce Willis 1987-2000.

Efter sit gennembrud i ungdomsfilmene St. Elmo's Fire (1985, Kliken fra St. Elmo) og About Last Night ... (1986, Mig og dig) blev hun stjerne i Ghost (1990) og har siden især gjort sig gældende i roller som viljestærk kvinde i mandsdominerede miljøer, fx i A Few Good Men (1992, Et spørgsmål om ære), Disclosure (1994, Afsløring) og Ridley Scotts G.I. Jane (1997).

Som producent har Demi Moore bl.a. stået bag det kvindepolitiske tv-drama If These Walls Could Talk (1996, 3 hemmeligheder) og de populære komedier i Austin Powers-serien (1997, 1999 og 2002).

Siden er hendes skuespillerkarriere gået noget i stå, men hun har fået et mindre comeback i bl.a. actionkomedien Charlie's Angels: Full Throttle (2003) og The Joneses (2009).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig