.

Deloitte Touche Tohmatsu er en international revisions- og rådgivningsvirksomhed, stiftet 1989 ved fusion af Deloitte Haskins & Sells (grundlagt i 1845 i London), Touche Ross (grundlagt i 1899 i London) og Tohmatsu (grundlagt i 1968 i Japan). Deloitte Touche Tohmatsu er blandt verdens fire største inden for branchen.

Faktaboks

Også kendt som

DTTL

I Danmark går firmaets historie tilbage til 1901, hvor Revisionskontoret i Kjøbenhavn blev stiftet. I Danmark markedsføres virksomheden siden 2004 under navnet Deloitte.

På internationalt plan besluttede konsulentdivisionen, Deloitte Consulting, i 2002 at skifte navn til Braxton som led i et forventet senere frasalg. I Danmark valgte Deloitte Consulting at blive i Deloitte-organisationen under navnet Deloitte Business Consulting A/S.

Globalt havde Deloitte Touche Tohmatsu i 2012/2013 en omsætning på 32,4 mia. dollar med 200.000 ansatte i 150 lande; i Danmark inkl. Grønland er der 15 kontorer med ca. 2.220 ansatte og en omsætning på 2,3 mia. kr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig