De Ti Bud er den hævdvundne betegnelse for en række religiøse og etiske påbud og forbud, overleveret i Det Gamle Testamente (2. Mosebog 20,1-17 og 5. Mosebog 5,6-21). Den hebraiske betegnelse kan dog mere direkte oversættes som 'de ti udsagn'. De Ti Bud står i 2. Mosebog umiddelbart efter beretningen om Jahves åbenbaring på bjerget Sinai og efterfølges af den lovsamling, der kaldes Pagtsbogen.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Dekalogen
Indtil 1800-tallet opfattede man De Ti Bud som en israelitisk grundlov, der gik tilbage til Moses. I betragtning af De Ti Buds store uensartethed er det mere realistisk at forstå dem som et religiøst-moralsk kompendium fra anden halvdel af det 1. årtusind f.Kr., en samling grundregler for israelitternes religiøse og sociale liv – mere præcist for israelitiske mænd, her forstået som overhoveder for deres respektive husstande eller familier. De Ti Bud er ikke "love" i en mere præcis forstand, for de er ikke ledsaget af sanktioner (straffe). Konsekvensen ved ikke at overholde dem er ikke bestemte sanktioner, men at israelitterne risikerer, at Gud ikke længere vil støtte og hjælpe dem.
Lignende rækker af grundregler findes andre steder i Det Gamle Testamente. Rækken er altså ikke blevet betragtet som kanonisk (dvs. fastlagt eller uforanderlig), da Det Gamle Testamente blev skrevet og samlet. I 2. Mosebog 34 er De Ti Bud forbundet med forestillingen om, at de blev skrevet på to tavler (ofte kaldet "lovens to tavler"), men suppleret med en lignende, dog ikke identisk, række af bud.
Fortællingen om De Ti Buds oprindelse ved Sinai-bjerget viser at de er blevet forstået som regler for Israel. I sig selv falder de dog i to tydeligt forskellige dele. De første bud, til og med buddet om at ære sin far og sin mor, er eksplicit religiøse, dvs. begrundet i opretholdelsen af et godt forhold imellem Israel og Jahve. De følgende (sociale) bud har ingen eksplicit religiøs begrundelse, og de ville kunne gælde for næsten ethvert samfund. Denne todeling viser, at "Israel" i De Ti Bud både er tænkt som et religiøst samfund, der adskiller sig fra alle andre (ved kun at dyrke guddommen Jahve), og som et samfund som alle andre (med forældre og børn, ægteskaber, husstande, ejendomme, retssager osv.). Samtidig kan rækken af sociale bud forklare De Ti Buds usædvanlige historiske gennemslagskraft helt op i nutiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.