Dejan Cukic er en jugoslavisk-dansk skuespiller. Han blev uddannet på Statens Teaterskole fra 1989 til 1993. Dejan Cukic har haft roller i både klassisk og moderne teater på bl.a. Mungo Park, som Othello på Østre Gasværk Teater 2000 og titelrollerne i Jeff Koons på Betty Nansen Teatret (2001) og Jorn i Jysk Kulturhus, Silkeborg 2004.
Dejan Cukic
Faktaboks
Dejan Cukic
Dejan Čukić
- Født
- 25. november 1966
Dejan Cukic i film og på TV
Han filmdebuterede som terroristen Zak i Operation Cobra (1995), men fik sit gennembrud i action-komedien I Kina spiser de hunde (1999) og to år senere i titelrollen i DR-TV-filmen Den serbiske dansker.
På tv har Dejan Cukic bl.a. medvirket i Nikolaj og Julie (2002-2003) og i en hovedrolle som egocentrisk teaterinstruktør i Per Flys føljeton Forestillinger (2007).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.