Deh Luran, slette i det sydvestlige Iran nær grænsen til Irak. Fra Deh Luran stammer forhistoriske beboelsesrester fra 7000-3000-t. f.Kr. Disse fund har tjent som argument for den hypotese, at landbruget opstod i randen af de områder, hvor vore kornarters og husdyrs vilde stamformer forekom. Deh Luran opfylder denne geografiske betingelse; endvidere er der i de ældste lag fundet knogle- og planterester, som repræsenterer tidlige stadier i den proces, der med tiden førte til genetisk forædling og domestikation. Fundene viser desuden, at Deh Luran i 3000-t. f.Kr. blev inddraget i de tidlige statsdannelsesprocesser formentlig pga. slettens beliggenhed som geografisk bro mellem Mesopotamien og Khuzistan, hvor de første stater opstod. Den keramiske traditions udvikling på Deh Luran er af stor betydning for forståelsen af regionens relative kronologi.