Decebalus var konge over de dakiske stammer, som levede langs Donaus nedre løb i oltiden. Decebalus forsøgte at bremse den romerske indflydelse i området og førte i 85 e.v.t. krig mod kejser Domitian. Efter at have lidt nederlag opnåede han en aftale med romerne, hvorefter han mod betaling holdt sig på den nordlige side af Donau; samtidig skulle han danne stødpude mod især markomannerne. I 101 og igen i 105 genoptog kejser Trajan krigen mod Decebalus, hvilket resulterede i etableringen af den romerske provins Dacia og Decebalus' selvmord.