Dearborn er en forstad til bilbyen Detroit i Michigan, USA. Den har 108.420 indbyggere (2021). Her ligger hovedsædet for Ford Motor Company, grundlagt i 1903 af Henry Ford. Til seværdighederne hører det enorme (5 ha) Henry Ford Museum samt Greenfield Village, en stor samling historiske bygninger, som Ford lod genopføre i sin fødeby, med tilknytning til berømte amerikanere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.