De Vestindiske Tropper | lex.dk

Officer og menig af De Vestindiske Tropper, som de så ud i 1761. Uniformerne skiftede adskillige gange i løbet af årene. Koloreret stik af Carl Bertram. Nationalmuseet.

De Vestindiske Troppers uniform 1761

Af Karsten Skjold Petersen.

Licens: CC BY SA 3.0

De Vestindiske Tropper var en lille militær styrke, som skulle sikre den indre ro og orden i Dansk Vestindien, samt forsvare øerne mod fjender udefra.

Faktaboks

Også kendt som: Den Vestindiske Hærstyrke (fra 1851)

I 1754 overtog den danske stat St. Croix, St. Thomas og St. Jan fra handelsselskabet Vestindisk-guineisk Kompagni. De tre øer var en del af De Vestindiske Øer og som dansk koloni fik de navnet Dansk Vestindien. Staten ville sikre øerne, og derfor oprettede man i 1755 De Vestindiske Tropper, som var uafhængige af den danske hær. Gennem det meste af sin levetid blev De Vestindiske Tropper administreret af Generaltoldkammeret i København.

Officerer fra den danske hær

Fra begyndelsen var den samlede styrke fastsat til 229 mand, men antallet blev ændret flere gange igennem årene. Mandskabet var hvervet, mens officererne kom fra den danske hær, hvorfra de fik orlov, mens de var udsendt. Tjenestetiden for menige var seks år i perioden 1755-1806, otte år 1815-1830 og igen seks år 1820-1851.

Øerne blev besat af Storbritannien 1801-1802 og igen 1807-1815. Begge gange overgav De Vestindiske Tropper sig uden kamp.

Styrken bestod fortrinsvis af infanteri, men også lidt artilleri. I perioden 1799-1801 og 1802-1807 omfattede De Vestindiske Tropper desuden en enkelt eskadron kavaleri.

De Vestindiske Tropper skiftede navn til Den Vestindiske Hærstyrke i 1851.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Militærvæsen generelt

Karsten Skjold Petersen

Seniorforsker, Nationalmuseet