De Olympiske Lege. I alle oldgræske byer fandtes sportspladser, hvor borgersønnerne trænede, bl.a. til De Olympiske Lege. De bekransede atleter på denne rødfigursvase (krater) viser de tre redskabsdiscipliner i pentatlon: yderst tv. og th. længdespringere med springvægte; spydkasteren tv. er ved at sætte fingrene ind i kasteløkken, mens diskoskasteren th. lægger an til kast; diskossens etui ses tv. Den påklædte fløjtespiller i midten minder om, at grækerne brugte musikken som middel til at opnå smukke og rytmiske bevægelser i idræt. Troilosmaleren ca. 470 f.Kr. Nationalmuseet.

.

De Olympiske Lege. Den olympiske guldmedalje fra OL 1996 i Atlanta. Motivet på medaljens forside, den siddende sejrsgudinde med palmegren og Colosseum i baggrunden, har været motiv på sommer-OLs medaljer siden 1928. Medaljerne, der uddeles til nummer et, to og tre, er af hhv. forgyldt sølv, sølv og bronze. Den afbildede medalje er vundet af håndboldspilleren Marianne Florman og har på bagsiden et olympisk piktogram: en stiliseret håndboldspiller. Medaljen har en diameter på 70 mm, er 5,5 mm tyk og vejer 180 g.

.

De Olympiske Lege s flag blev skabt i 1913 af Pierre de Coubertin og første gang brugt ved legene i Antwerpen i 1920. De fem ringe som symbol på De Olympiske Lege går tilbage til 1906 og symboliserer broderskab og venskab. Ringene repræsenterer de fem verdensdele, idet Nord- og Sydamerika er regnet under et.

.

De Olympiske Lege, antikkens og nutidens mest berømte sportsbegivenhed, bliver afholdt hvert fjerde år. Perioden mellem to lege kaldes en olympiade.

Antikkens Olympiske Lege fejredes i den hellige lund Altis i Olympia på Peloponnes i Grækenland. I almindelig græsk bevidsthed var legene grundlagt til ære for Zeus og Hera af Herakles, der selv havde skridtet det første stadion af.

De antikke Olympiske Lege

Sportsgrene på det olympiske program
Olympia i antikken (udvalg)
boksning
brydning
diskoskast
hestevæddeløb
løb
længdespring
pankration 'fribrydning'
pentatlon 'femkamp'
spydkast
Athen 1896
atletik
brydning
cykling
fægtning
gymnastik
skydning
svømning
tennis
vægtløftning
Athen 2004
atletik
badminton
baseball/softball
basketball
boksning
bordtennis
brydning
bueskydning
cykling
fodbold
fægtning
gymnastik
hockey
håndbold
judo
kano/kajak
moderne femkamp
ridning
roning
sejlsport
skydning
svømning
taekwondo
tennis
triatlon
volleyball
vægtløftning
Torino 2006
bobslæde
curling
ishockey
kælk
skisport
skiskydning
skøjteløb

Sejrslisterne over vinderne af stadionløbet, den ældste disciplin, går tilbage til 776 f.Kr., men festen er langt ældre og muligvis udsprunget af gravlege for den lokale helt Pelops. Fra ca. 570 f.Kr. organiserede bystaten Elis legene og stillede med hellanodiker ('dommere over hellenere'), en titel, som pointerer, at kun borgere i græske byer måtte deltage.

Gifte kvinder havde ingen adgang til sportslegene. I forbindelse med legenes afholdelse herskede "den olympiske fred", hvorunder alle krigshandlinger mod Elis var forbudt. Præmierne, én i hver disciplin, bestod af kranse fra Zeus' hellige vilde oliventræer og blev overrakt ved Zeustemplet på legenes sidste dag.

En sejr i Olympia gav vinderen og hans by en meget høj prestige, og ved hjemkomsten fejredes sportsmanden med fester, æresbevisninger og digte (se epinikion). Tyvstart, snyd og andre uregelmæssigheder kunne straffes med, at den dømte skulle betale for opsættelsen af en skamstøtte, hvor navn og forseelse blev foreviget.

I 400-t. varede legene i fem dage: Efter ofringer til Zeus Olympios og andre guder afvikledes hestevæddeløb på hippodromen, mens stadion blev brugt til de øvrige discipliner, som omfattede atletik, boksning og brydning. En aldersgrænse på 18 år skilte herrerækken fra ynglingene. Der blev endvidere afholdt konkurrencer i musik og poesi.

Politisk betydning

De Olympiske Lege blev i 400- og 300-t. overværet af grækere fra hele Middelhavs- og Sortehavsområdet. De fik derved stor betydning for græsk samhørighedsfølelse og gav mulighed for formelle og uformelle politiske forhandlinger. Fx foreslog taleren Lysias fra Athen ved De 98. Olympiske Lege (388 f.Kr.), at grækerne skulle samles om at afsætte den syrakusanske tyran Dionysios 1.

Med makedonerkongen Filip 2.'s overtagelse af magten i det oprindelige Grækenland i 338 f.Kr. ophørte De Olympiske Leges politiske betydning, og man måtte acceptere, at også makedonere kunne deltage. Den romerske erobring af Grækenland i 146 f.Kr. betød en yderligere svækkelse, men flere romerske kejsere viste Olympia stor opmærksomhed, og legene fik i 1.-2. årh. e.Kr. en renæssance.

Plyndringer fra indtrængende barbarstammer ødelagde en del af idrætsanlæggene i 267, og det sidste navn på sejrslisterne, en armensk prins ved navn Varzdates, stammer fra den 291. olympiade, dvs. 385 e.Kr. Legene lukkedes af den kristne østromerske kejser Theodosius 1., der med et dekret fra 393 forbød al form for dyrkelse af de gamle hedenske guder. Se også panhellenske fester.

De moderne Olympiske Lege (OL)

De første Olympiske Lege i moderne tid blev afholdt i Athen i 1896, og OL er i dag ubestridt verdens største og vigtigste sportsarrangement. I Rio 2016 deltog således godt 11.500 sportsudøvere i 31 forskellige sportsgrene ... Læs mere om OL.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig