De Fem

De Fem, den nyrussiske skole, eller den mægtige håndfuld, en gruppe russiske komponister, der i midten af 1800-tallet samledes i bestræbelserne på at udvikle en national russisk musik med udgangspunkt især i Mikhail Glinkas værker.

Gruppen bestod af Milij Aleksejevitj Balakirev, der skønt autodidakt virkede som dens leder og som lærer for de øvrige medlemmer: Aleksandr Borodin, César Cui, Modest Musorgskij og Nikolaj Rimskij-Korsakov.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig