Faktaboks

David Teniers d.y.
Født
1610
Død
1690

David Teniers d.y., Det tømte krus, 1668. Nivaagaards Malerisamling.

.

David Teniers d.y., 1610-1690, flamsk maler. Han var elev hos sin far, David Teniers d.æ., i Antwerpen, hvor han 1632 blev mester og 1644 oldermand i lavet. I 1630'erne malede Teniers indendørs genrescener, der ofte groft satirisk udleverede bondelivet; senere skildrede han mere neutralt udendørsscener af landsbyliv og -fester.

David Teniers billeder var efterspurgt i hele Europa. I 1651 blev han hofmaler for ærkehertug Leopold Vilhelm (1614-62) i Bruxelles og malede bl.a. en række billeder af hertugens kunstsamling; i 1660 udgav han et katalog over samlingen med raderinger af værkerne, Theatrum Pictorium.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig