Faktaboks

David Roentgen
Født
11. august 1743
Død
12. februar 1807
Møbel af David Roentgen.
Neuwieder Kabinett fra 1778/1779 er et eksempel på møbelkunstneren David Roentgens stil og store tekniske kunnen. Chatollet er udstillet på Kunstgewerbemuseum, Staatliche Museen zu Berlin.
Af .
Licens: CC BY 3.0

David Roentgen var en tysk møbelsnedker.

Roentgen var den betydeligste repræsentant for Louis-Seize-periodens møbelkunst i overgangen mellem rokoko og nyklassicisme.

Han overtog i 1772 faderen, Abraham Roentgens (1711-93), møbelværksted i Neuwied ved Rhinen og leverede talrige møbler til hoffer og adelsfamilier over hele Europa, især i Rusland, Preussen og Frankrig.

Samarbejdet med urmageren Peter Kinzing (1745-1816) resulterede i indbyggede mekaniske anordninger i møbler, der i øvrigt præges af teknisk perfektion, fremragende intarsia og fine beslag.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig