David Letterman, David Michael Letterman, f. 12.4.1947, amerikansk komiker og tv-vært. Efter at være brudt igennem som programvært med præsentation af vejret virkede han som manuskriptforfatter og komiker, indtil han fra 1980 fik sit eget tv-show, fra 1982 med titlen Late Night. Her havde David Letterman værtsrollen indtil 2015. Late Night er et talkshow afviklet i en hurtig, sarkastisk stil, og det gjorde David Letterman til en af USA's mest populære tv-stjerner.