Faktaboks

David Frost
Født
7. april 1939
Død
31. august 2013

David Frost var en britisk tv-vært. David Frost debuterede i det satiriske program That Was the Week That Was (1962) og var fra midten af 1960'erne britisk tv's førende interviewer, også med programmer i USA, bl.a. The David Frost Show (1969-72). Særlig kendt blev hans interviews i 1977 med tidligere præsident Richard Nixon, der dannede grundlag for teaterstykket og filmen Frost/Nixon (hhv. 2006 og 2008).

David Frost lavede desuden politiske portrætsamtaler, optrådte som vært ved mange gallashows og for den løbende serie om Guinness-rekorder. 1993-2005 var han vært ved interview-programmet Breakfast with FrostBBC, 2006-2012 ved Frost Over the Worldal-Jazeera English.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig