Faktaboks

David Bordwell
Født
1948

David Bordwell, f. 1948, amerikansk professor i filmvidenskab på universitetet Madison-Wisconsin. Forfatter til en række instruktørmonografier, bl.a. om Carl Th. Dreyer (1981), teoretiske og kritiske afhandlinger samt lærebøger.

Hovedværket i den omfattende produktion er Narration in the Fiction Film (1985), hvor Bordwell indfører kognitionspsykologi i studiet af filmens forskellige fortælleformer.

Det centrale i David Bordwells arbejde har været at udvikle en filmpoetik, som placerer filmene i deres historiske og stilistiske sammenhæng.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig